Politi affyrer skud i Paris før Tour-afslutning


    Den franske avis Le Parisien skriver, at politiet der omkring klokken 8.00 søndag morgen affyrede skud mod en bil, der forsøgte at køre igennem en barriere på Concordepladsen i det centrale Paris.

    Like localeyes.dk på Facebook

    Barrieren var sat op i forbindelse med sidste etape af cykelløbet Tour de France, som senere søndag bliver afsluttet på Champs-Elyssées.

    Bilen kørte væk fra stedet – tilsyneladende med begge passagerer uskadte.

    Concordepladsen ligger centralt på den rute, som rytterne kører i Paris flere gange, hvilket overværes af hundredtusinder af tilskuere.

    /ritzau/