Svensk medie: Lasse Vibe er solgt til England


    Den danske landsholdsspiller Lasse Vibe er solgt til Brentford i den næstbedste engelske fodboldrække.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

    Det skriver i hvert fald avisen Expressen, som plejer at være velorienteret i forhold til Lasse Vibes nuværende klub IFK Göteborg.

    Ifølge den svenske avis betaler englænderne i omegnen af 10,5 millioner kroner for topscoreren.

    IFK Göteborg spiller torsdag aften kvalifikationskamp til Europa League mod den polske klub Slask Wroclaw.

    Ifølge Expressen vil Lasse Vibe misse den kamp for at flyve til England, men foreløbig står han på klubbens hjemmeside fortsat nævnt i truppen til kampen.

    Brentford har samme ejer som det danske mesterhold FC Midtjylland.

    Klubben hyrede for nylig Andreas Bjelland og har også tidligere på sommeren hentet træneren Flemming Pedersen ind i staben. Han havde været uden arbejde, siden han blev fyret sammen med Kasper Hjulmand i Mainz.

    /ritzau/