En 36-årig russisk mand er ved retten i Sønderborg blevet idømt otte måneders ubetinget fængsel. Efter afsoning vil han blive udvist af Danmark med forbud mod indrejse de næste seks år.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Russeren tilstod i retten i formiddag, at han havde smuglet syriske statsborgere ind i landet. Hans bil blev den 23. juni taget ud til kontrol på motorvejen ved Padborg. I bilen viste der sig så at være otte syrere.