OVERBLIK: Ansatte i Danmarks Statistik modtog gaver

    I løbet af syv år modtog en håndfuld medarbejdere i Danmarks Statistik gaver fra data- og analysefirmaet Geomatic.

    Det har Politiken afsløret efter en aktindsigt i mails mellem Geomatic og Danmarks Statistik.

    Danmarks Statistik fortæller, at reglerne er blevet brudt. De fleste gaver blev ifølge statistikkontoret vundet i Geomatics årlige julekalendere.

    Se her, hvad medarbejderne modtog ifølge Danmarks Statistik:

    2009:

    * Fem præmier besående af en guldvask til en bil.

    * To flasker vin.

    2010:

    * Seks whiskyglas.

    * To flasker vin.

    2011:

    * Et vaskekort til en bil.

    * En middag for to hos Geomatic samt to koncertbilletter.

    * Et kagegilde med foredrag på konditori La Glace.

    2012:

    * En deltagelse med ledsager i ti-års jubilæumsfest hos Geomatic.

    * En middag og billet til musical.

    * En middag med ledsager og billetter til koncert.

    2013:

    * Deltagelse i et kursus i vinsmagningsteknik.

    * Deltagelse i en fodboldlandskamp i Danmark med gæst.

    * En præmie med to sæsonkort til forlystelsespark.

    * En præmie med et kursus i vinsmagningsteknik.

    2014:

    * Der indgås en aftale om at bytte en præmie på to sæsonkort til forlystelsespark med et gokart-arrangement.

    * En præmie med deltagelse i et klatrearrangement.

    * Et servicetjek på cyklen.

    2015:

    * Deltagelse i middag og efterfølgende musical med ledsager.

    * Deltagelse i ovennævnte gokart-arrangement.

    * Et valgfrit fastelavnskostume fra BR.

    * En sneskovl.

    * En præmie til et arrangement på konditori La Glace (men ingen deltagelse).

    Kilder: Danmarks Statistik og Politiken.

    /ritzau/