Udsat britisk EU-afstemning bliver inden 21. januar

    Den britiske afstemning om EU-aftalen bliver inden 21. januar. Det siger premierminister Theresa Mays talsmand.

    Afstemningen var ellers berammet til at finde sted tirsdag aften. Men May meddelte mandag i parlamentet, at hun udsætter afstemningen, fordi hendes aftale ville blive nedstemt.

    Tirsdag er hun taget på en rundrejse i Europa for at søge opbakning til en bedre skilsmisseaftale, som kan få flertal i det britiske parlament.

    /ritzau/Reuter