Mens herrehåndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen kan plukke en hel landsholdstrup fra store udenlandske klubber, er situationen anderledes for hans kollega hos damerne.
I den EM-trup, som Klavs Bruun Jørgensen har med til Frankrig, tjener kun tre spillere deres løn uden for Danmarks grænser
Hovedleverandør til landsholdet er Odense Håndbold, som med en god pose penge i ryggen har købt en stribe danske profiler i de senere år. Men hvorfor vælge Odense frem for at prøve talentet af i fremmede omgivelser?
– Skal man til udlandet, skal det være for at spille med i toppen af Champions League, hvor det er sjovt.
– I den sammenhæng er der ikke så mange klubber, det er relevant at komme til, siger landsholdskaptajn Stine Jørgensen.
Samtidig har den danske liga også ry for at være en af de hårdeste i verden, fordi jævnbyrdigheden er større end i de fleste andre lande.
– Det er helt klart en stor grund. Men udlandet har da trukket i mig. Hver gang jeg har kontraktudløb, overvejer jeg situationen. Men Odense er altså på et højt niveau, siger Stine Jørgensen.
Af de 18 spillere, Klavs Bruun Jørgensen har med til EM, optræder kun Anne Mette Hansen (Györ, Ungarn), Lotte Grigel (Debrecen, Ungarn) og Fie Woller (Bietigheim, Tyskland) i udenlandske klubber.
Landstræneren er overbevist om, at det ville gavne landsholdet, hvis flere spillere rejste ud.
– Der er ingen tvivl om, at det at komme ud og prøve en anden kultur og få hår på brystet, det vil være rigtig sundt for mange af dem, siger han.
Han peger på den franske og den ungarske liga som attraktive, fordi der efterhånden er en del hold på et højt niveau og ikke bare én kæmpeklub, som man ser i nogle lande.
– Vi har to spillere i Ungarn, og for min skyld måtte der gerne være flere, der tog derned. Det ville kun være spændende og med til at hærde dem endnu mere.
– Niveauet i den danske liga er højt nok til, at spillerne bliver matchet fornuftigt, men det er bare noget andet, når man spiller i udlandet, siger Klavs Bruun Jørgensen.
Anne Mette Hansen har spillet i Györ i halvandet år og var i sidste sæson med til at vinde Champions League.
Hun er lykkelig for, at hun valgte at tage springet fra København Håndbold.
– Niveaumæssigt rangerer den danske liga højt, men jeg kan kun opfordre til at komme ud og opleve nogle andre kulturer og nogle andre hold. Det giver noget andet, at man står på egne ben.
– Man spiller noget andet håndbold og træner på en anden måde, end den vi er vokset op med. Det giver lidt ekstra.
– Men du skal være klar til det mentalt. Det er noget andet end at være i lille Danmark. Det er med til at modne dig både som spiller og på det personlige plan, siger Anne Mette Hansen.
Målvogter Sandra Toft spillede tre sæsoner i den daværende norske topklub Larvik, inden hun i 2017 vendte tilbage til den danske liga.
Hun peger på, at det lille udvalg af interessante udenlandske klubber er den største hindring.
– I herreverdenen kan de nærmest vælge alle lande for at komme til et godt hold eller en god liga. Det er ikke helt det samme hos os.
– Vi kan ikke bare tage til Spanien eller Tyskland eller Norge, fordi det generelle niveau ikke er der længere. Så mange storklubber er der ikke i kvindehåndbold, siger Sandra Toft.
Det er dog heller ikke alle, der ser det som den ultimative drøm at komme til en klub uden for Danmark.
For Tofts målvogterkollega Althea Reinhardt, der spiller i Odense, er det lige så vigtigt at have en velfungerende dagligdag.
– Måske bunder det i, at kvinder er lidt mere tryghedssøgende. Jeg kan selv godt lide tryghed og er familiemenneske. Men jeg vil da ikke udelukke at tage af sted, hvis muligheden opstår, og det er det rigtige tilbud.
– Det skal være bedre end derhjemme, for det har overhovedet ikke været en barnedrøm for mig at skulle spille i udlandet. Jeg vil bare spille på det bedst mulige hold, siger Althea Reinhardt.
/ritzau/
