Endnu en minister trækker sig i protest mod brexit-aftale

    Den britiske premierminister, Theresa May, har mere end almindelig svært ved at holde sammen på sit kabinet under den hårde skilsmisse med EU.

    Således meddelte Sam Gyimah fredag, at han trækker sig fra posten som uddannelses- og forskningsminister. Det sker i protest mod regeringens “naive” brexit-plan.

    Det skriver The Telegraph.

    Gyimah er dermed den syvende minister, der trækker sig, siden Theresa May løftede sløret for aftalen om det britiske EU-exit.

    Sam Gyimah siger ifølge The Telegraph, at aftalen “ikke er i Storbritanniens nationale interesse”. Han tilføjer, at briterne vil være på “kurs mod fiasko”, hvis de stemmerne for aftalen.

    Den konservative minister opfordrer samtidig Theresa May til at overveje endnu en folkeafstemning om landets EU-medlemskab.

    /ritzau/