Advarsel om Tsunami udsendes efter jordskælv i Alaska

    Der er udsendt et tsunamivarsel ved Anchorage i Alaska, efter USA’s geologiske tjeneste (USGS) har målt et jordskælv til 7,0.

    Skælvet havde sit epicenter i knap 41 kilometers dybde.

    Borgere i Anchorage siger, at det er det værste, de har mærket i mange år.

    Bygninger svajede, da skælvet satte ind fredag morgen lokal tid. Mange løb ud på gaden for at komme i sikkerhed.

    Der har siden været været flere mindre efterskælv.

    /ritzau/AP