Alle S-tog holder stille i København

    Alle S-tog i København holder stille fredag morgen. Det skyldes ifølge DSB et fagligt møde blandt lokomotivførerne.

    Det er fjerde gang i løbet af november, at DSB’s togdrift er forstyrret på grund af arbejdsnedlæggelser blandt lokomotiv- eller togførere.

    Striden mellem DSB og de ansatte skyldes uenighed om en ny arbejdstidsaftale.

    /ritzau/