FAKTA: Dagens etape i Tour de France


    Fakta om 7. etape

    Vivarot-Fougères, 190,5 kilometer

    Beskrivelse:

    Oven på den mere kuperede rute på 6. etape venter der fredag rytterne en mere flad omgang, der i den grad lægger op til en massespurt i Fougères.

    Et eller flere udbrud vil med garanti prøve lykken undervejs, og et seriøst udbrud vil sandsynligvis også få skabt et forspring på flere minutter. Men sprinterholdene plejer at være meget dygtige til at køre udbruddene ind med få kilometer tilbage, så der alligevel er serveret til feltets sprintere.

    Men igen kan eventuelt hårde vindforhold komme til at spille en rolle. Både når et udbrud skal køres ind, og hvis hold med klassement-interesser vil forsøge at splitte hovedfeltet.

    Vidste du at …

    Danskeren Kim Andersen har et helt specielt forhold til Fougères. Byen var målby for holdtidskørslen i 1985, som Andersens La Vie Claire-hold vandt, så Andersen kunne iføre sig løbets gule førertrøje. Han kørte i gult i fire etaper. Det er tredje gang, at Fougères er etapeby i Tour de France, senest i 2013.

    Hold øje med:

    Mark Cavendish (Etixx-Quick-Step)

    André Greipel (Lotto Soudal)

    Peter Sagan (Tinkoff-Saxo)

    /ritzau/