BLÅ BOG: ATP Finals-vinderen Alexander Zverev

    Med en sejr i to sæt over Novak Djokovic i finalen ved ATP Finals kan tyske Alexander Zverev skrive sin indtil videre største sejr på cv’et.

    Her kan du blive klogere på det tyske stjerneskud:

    * Alder: 21 (født 20. april 1997 i Hamburg, Tyskland).

    * Bosted: Monte Carlo, Monaco.

    * Træner: Ivan Lendl og Alexander Zverev Sr.

    * Nuværende ranglisteplacering: Nummer fem i verden.

    * Højeste placering: Nummer tre i flere omgange.

    * Professionel siden 2013.

    * Singletitler i karrieren: Ni.

    * Grand slam-titler i single: Ingen.

    * Udvalgte meritter:

    – Vinder af ATP Finals, 2018.

    – Vinder af Madrid Open, 2018.

    – Vinder af Canadian Open, 2017.

    – Vinder af Italian Open, 2017.

    – Vinder af Washington Open, 2017 og 2018.

    – Vinder af Halle Open 2016.

    Kilde: atpworldtour.com

    /ritzau/