Barn faldt flere etager ned i storcenter i Sønderborg

    Et fireårigt barn er lørdag eftermiddag kommet alvorligt til skade efter at være faldet flere etager ned ad en rulletrappe i et storcenter i Sønderborg.

    Det skriver JydskeVestkysten.

    Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er man på stedet, og barnet er hentet med helikopter. Politiet kan ikke oplyse mere.

    Uheldet er sket i storcentret Borgen i Sønderborg, og ifølge Jydske Vestkysten er barnet faldet fra første etage ned til kælderen ved storcentrets rulletrapper.

    /ritzau/