Midtbanespilleren Christian Nørgaard er sammen med målmand David Jensen nye på det danske fodboldlandshold, der møder Irland i Nations League på mandag.
Nørgaard, der er på kontrakt hos Fiorentina i den italienske Serie A, afløser en karantæneramt Thomas Delaney, oplyser landstræner Åge Hareide på et pressemøde lørdag.
Landstræneren fortalte allerede efter kampen mod Wales sent fredag aften, at han havde indkaldt David Jensen som erstatning for Schmeichel, der ligesom Delaney må afsone karantæne efter at have modtaget to gule kort.
/ritzau/











