NKT fyrer direktør efter hårdt år

    Kabelproducenten NKT stopper samarbejdet med administrerende direktør Michael Hedegaard Lyng efter en resultatmæssig hård periode.

    Han bliver erstattet af finansdirektør Roland M. Andersen på den korte bane, mens NKT starter jagten på en permanent afløser. Det oplyser NKT i en meddelelse.

    NKT sælger blandt andet søkabler til havvindmølleparker, men har gennem det seneste år haft svært ved at få nok ordrer. På aktiemarkedet er kursen blevet halveret i 2018.

    /ritzau/