Premier League i fodbold indfører videodommersystemet VAR fra næste sæson, hvis det står til de 20 nuværende klubber i ligaen.
Det blev besluttet på et møde mellem klubberne torsdag, skriver nyhedsbureauet AP.
Nu afventer de en endelig godkendelse fra ligaens regelmagere.
Andre af Europas største ligaer har allerede VAR i brug, blandt andet den tyske Bundesliga, den italienske Serie A samt den spanske liga.
VAR blev også testet ved sommerens VM i Rusland.
/ritzau/











