Rødovre-forward giver Heinz Ehlers den første sejr

    Firenationersturneringen i Polen endte godt for Danmarks ishockeylandshold og Danmarks nye landstræner, Heinz Ehlers.

    I søndagens afsluttende kamp vandt danskerne med 1-0 over Norge, der var været modstander i mange tætte dramaer på isen i de senere år.

    Efter næsten tre målløse perioder scorede Rødovres Steffen Klarskov, da der manglede seks minutter af den ordinære spilletid.

    Danskerne erobrede pucken midt på banen, og nordmændene var fanget ude af balance. Derfor blev Klarskov spillet fri, og selv om han nåede at blive presset i afslutningsøjeblikket, fik han dirigeret pucken forbi den norske keeper.

    Det var Heinz Ehlers’ første sejr i sit nye job.

    Tidligere i turneringen var Danmark bagud 0-1 til Polen, da kampen mod værtsnationen blev afbrudt på grund af problemer med isen.

    Det blev fulgt op lørdag af et nederlag til Østrig på 1-2 efter forlænget spilletid.

    /ritzau/