Politiet undersøger mistænkeligt forhold i Hedehusene

    Søndag formiddag undersøger Københavns Vestegns Politi et mistænkeligt forhold i Charlotteager i Hedehusene.

    – Vi er i gang med at undersøge et mistænkeligt forhold i Charlotteager i Hedehusene. Intet yderligere for nu, skriver vagtchefen på det sociale medie Twitter.

    Politiet er meget sparsom med informationer i sagen og vil ikke komme nærmere ind på, hvad undersøgelsen drejer sig om.

    Vagtchef Brian Munk oplyser over for Ritzau, at det ikke er sikkert, at der vil komme yderligere oplysninger i sagen søndag. Det kan muligvis først blive mandag, lyder det.

    Ifølge Ekstra Bladet, der har en mand på stedet, har politiet sat afspærringstape op foran en dør i en opgang. Men de skal ikke længere være til stede i Charlotteager.

    – Vi venter på nogle undersøgelser, og så melder vi noget mere ud i eftermiddag eller i morgen, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

    /ritzau/