FAKTA: Dagens etape i Tour de France


    1. etape i årets Tour de France er en enkeltstart på 13,8 kilometer, hvor der ud over vigtige sekunder favoritterne imellem køres om retten til at køre i gult på 2. etape.

    Fakta om 1. etape:

    Utrecht-Utrecht, 13,8 kilometer enkeltstart

    Beskrivelse:

    En rendyrket enkeltstartsrute, der er flad som en pandekage, og hvor de største tempospecialister skal køre om sejren.

    Den helt store favorit er Tony Martin fra Etixx-Quick-Step, og det vil være en gigantisk skuffelse for holdet, hvis ikke verdensmesteren i enkeltstart fra 2011, 2012 og 2013 formår at køre sig til etapesejr og retten til at bære den gule trøje søndag.

    Vidste du at …

    Tony Martin aldrig har kørt i den gule førertrøje i Tour de France. Senest Touren åbnede med en enkeltstart var i 2012, og ved den lejlighed kørte Fabian Cancellara sig i gult på førstedagen …

    Hold øje med:

    Tony Martin

    Fabian Cancellara

    Tom Dumoulin

    /ritzau/