Verdens største sociale medie, Facebook, har ikke formået at leve op til de forventninger, som analytikerne har regnet med, at mediet kunne præstere.
Facebook har færre aktive månedlige brugere end analytikerne ventede, skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at Facebook har offentliggjort regnskabet for tredje kvartal af 2018.
Samtidig ender omsætningen for tredje kvartal også under forventningerne.
Facebook endte kvartalet med en omsætning på 13,73 milliarder dollar – svarende til 90 milliarder kroner.
Det ligger dog under det, som analytikerne adspurgt af Bloomberg News havde ventet.
Analytikerne havde sat næsen op efter, at Facebook ramte en omsætning på 13,80 milliarder dollar, skriver Ritzau Finans.
Overskuddet hos mediet var dog bedre end ventet, på trods af det sender investorerne aktien ned med omkring fem procent i den sene handel i USA.
/ritzau/











