Der var gode nyheder for Microsoft-aktionærer onsdag, da selskabet kom med kvartalsregnskab.
Succes med det karrierefokuserede sociale medie LinkedIn og med salget af tjenester i den såkaldte sky løftede regnskabet til overraskende gode tal for både omsætning og overskud.
Med en omsætning på det, der svarer til 190 milliarder kroner, hentede Microsoft omkring 57,5 milliard til egen krigskasse i overskud efter skat.
Begge tal er markante forbedringer fra samme kvartal sidste år.
Trods skeptiske investorer på de amerikanske markeder fik det pæne regnskab Microsoft-aktien til at svæve op i værdi.
/ritzau/AFP











