Pakke med sprængstoffer er blevet fundet i pakke, som var sendt til Hillary og Bill Clinton. Det skriver den amerikanske avis The New York Times.
En amerikansk efterretningstjeneste siger til AFP, at der også er sendt en pakke med sprængstoffer til tidligere præsident Barack Obama.
En embedsmand siger, at sprængstoffer er fundet i en pakke i Hillary og Bill Clintons forstadshjem i New York.
– Pakken med sprængstoffer blev fundet onsdag morgen i Clinton-familiens hjem i Chappaqua i delstaten New York.
En embedsmand siger, at de fundne sprængstoffer er magen til dem, som blev fundet mandag i en pakke i milliardæren og filantropen George Soros’ hjem i en New York forstad.
Soros er tidligere blevet fordømt af præsident Donald Trump og er blevet udsat for voldsom kritik af højreorienterede konspirationsteoretikere.
En talsmand for myndighederne siger, at det anses for sandsynligt, at de samme personer står bag de to pakker med sprængstoffer.
Føderale agenter bragte sprængstofferne i Soros’ hjem til sprængning, efter at de blev tilkaldt mandag af en sikkerhedsofficer.
Milliardærens hus ligger i et skovområder omkring 80 kilometer nord for Manhattan, Det var ikke klart, hvorvidt den ungarskfødte Soros var hjemme, da brevbomben blev bragt til sprængning.
/ritzau/AFP











