British Columbia i det vestlige Canada rystes af jordskælv

    Provinsen British Columbia i det vestlige Canada blev mandag morgen dansk tid rystet godt igennem af et jordskælv.

    Jordskælvet ramte området ved Stillehavet med en styrke på 6,7. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Det oplyser Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS). Der er ingen foreløbige meldinger om, at nogen er kommet til skade efter rystelserne.

    Skælvet ramte omkring 190 kilometer sydvest for Port Hardy, der ligger i den nordøstlige ende af Vancouver Island.

    Kort efter meldingen om jordskælvet er der ikke noget varsel om, at en tsunami kan ramme området.

    /ritzau/