Thorning: Afskyeligt terrorangreb i Frankrig


    Fungerende statsminister Helle Thorning-Schmidt siger, at det er “et afskyeligt terrorangreb, der har fundet sted i Frankrig fredag formiddag”.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    – Jeg har haft lejlighed til at udtrykke min sympati over for den franske præsident, siger Helle Thorning-Schmidt ved afslutningen på EU-topmødet i Bruxelles.

    – Jeg ved, at hele det danske folk sender vores varmeste hilsener og tænker på de efterladte og tænker på det franske folk, som nu skal igennem noget så forfærdeligt som terror en gang til, siger Thorning.

    Hun håber, det bliver opklaret, hvem der står bag terrorangrebet i Frankrig, og har fuld forståelse for, at Frankrigs præsident, François Hollande, forlod EU-topmødet før tid og tog tilbage til Frankrig for at håndtere krisen.

    /ritzau/