Snesevis af mennesker frygtes dræbt, efter at et tog kørte ind i en menneskemængde i byen Amritsar i det nordlige Indien fredag aften.
Her var mange mennesker samlet i forbindelse med en hinduhøjtid.
Et ledende medlem af Indiens Kongrespartiet siger ifølge nyhedsbureauet AP, at mindst 50 mennesker er dræbt.
Ofrene for ulykken stod på togsporet og kunne angiveligt ikke høre toget komme på grund af larm fra fyrværkeri, rapporterer den indiske tv-station NDTV.
Øjenvidner siger, at mange af de dræbte er børn.
Omkring 700 mennesker var samlet til hindufestivalen, hvor hinduer brænder en figur af, der skal forestille en dæmon.
En højtstående politikilde siger til NDTV, at politiet er i færd med at evakuere folk fra ulykkesstedet.
/ritzau/











