BLÅ BOG: Nico Grünfeld blev taget i rod med sit cv

    Alternativets Nico Grünfeld har undskyldt, men kultur- og fritidsborgmesteren i København kan ikke forklare, hvorfor han flere gange har oplyst forkerte ting i sit cv. Specifikt omkring sine uddannelser.

    Der er nu rettet op på fejlene, siger Grünfeld.

    Her er borgmesterens blå bog:

    * Navn: Niko Grünfeld.

    * Født 13. marts 1975 og opvokset i Sønderborg.

    * Medstifter af Alternativet.

    * Kultur- og fritidsborgmester i København siden kommunalvalget i 2017.

    * Har tidligere været spidskandidat til Folketinget, men er ikke blevet valgt ind.

    * Har studeret økonomi, ledelse og organisationsteori (HD) på Handelshøjskolen i Aarhus og suppleret med certificeringer inden for ledelse, meditation og psykologi fra skoler i blandt andet USA og England.

    Kilde: Københavns Kommune.

    /ritzau/