Globaliseringen har ikke skabt et større løngab mellem danskerne. I perioden 2005-2016 er den gennemsnitlige forskel mellem faglærte og højtuddannedes løn faktisk faldet lidt.
Det viser en analyse fra Finansministeriet om globalisering. Her er et overblik over nogle af analysens konklusioner:
* Faglærte haler ind på universitetsuddannedes løn. Da højtuddannede tjener mest, er lønspredningen faldet lidt. I det seneste årti har faglærte indhentet en smule af lønforskellen til højtuddannede.
* I perioden 2000-2015 blev danskerne langt bedre uddannet. Andelen af højtuddannede er fordoblet fra 160.000 personer i 2000 til 310.000 personer i 2015.
* Modsat er andelen af ufaglærte faldet fra 790.000 personer til 585.000 personer.
* Af alle danskere i arbejde er andelen af højtuddannede vokset fra 24 procent i 2000 til 35 procent i 2015, viser analysen.
* Danmark er et lige samfund også lønmæssigt. Lønspredningen ligger langt lavere i Danmark end i USA, Tyskland og Storbritannien.
* I Danmark tjener en højtuddannet i gennemsnit halvanden gang mere end en faglært. I USA er lønforskellen 2,5 gange, knap 2 gange i Tyskland og Storbritannien, mens lønforskellen i Sverige er knap halvanden gang højere.
* For ufaglærte ligger lønnen tættere på faglærte i Danmark end i USA, Tyskland og Storbritannien, men på omtrent samme niveau som i Sverige.
* Historisk få danskere er ledige. Den reelle og strukturelle ledighed ligger historisk lavt. Både i antallet af personer og deres andel af arbejdsstyrken.
* Den relative ledighed for højtuddannede lå i 2016-17 over faglærtes ledighed.
* Den relative ledighed steg også for ufaglærte i den samme periode. Det kan skyldes, at flere, som får integrationsydelse, indgår i bruttoledigheden. Nu ses flygtninge nemlig som jobparate, mens de før sås som aktivitetsparate. Det blev ændret i 2016 med trepartsaftalen.
Kilde: Finansministeriet.
/ritzau/
