For at sikre, at de danske pengeinstitutter bliver drevet forsvarligt og efter reglerne, er der særlige krav til bankernes ledelse.
De skal leve op til de såkaldte “fit and proper”-regler, der skal sikre, at de både har den nødvendige viden og er hæderlige. Er det ikke tilfældet, kan de fjernes.
Alligevel konkluderede Finanstilsynet 3. maj i år i forbindelse med Danske Banks hvidvasksag, at det ikke var muligt at rejse sager mod den daværende ledelse.
Det undrer Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, som torsdag havde kaldt erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i samråd for at høre, hvordan det kunne være tilfældet.
Svaret fra ministeren på samrådet er, at reglerne ganske enkelt ikke har været skrappe nok.
– Jeg mener, at lovgivningen har været for slap, og at der har været for dårlige muligheder for at afsætte bankledelser.
– Det har vi til gengæld fået rettet op på, efter at vi har fået indført, at virksomheders overholdelse af hvidvaskreglerne nu indgår i en fit and proper-vurdering, lød det fra ministeren på samrådet.
Og i et skriftligt svar fra ministeriet på samrådsspørgsmålet er vurderingen da også ret klar:
– Havde disse regler været gældende på daværende tidspunkt, ville det efter alt at dømme have indebåret, at der ville kunne være rejst fit and proper-sager mod bankens ledelse i den konkrete sag.
Jarlov blev på samrådet desuden bedt om at uddybe, hvordan Finanstilsynet nåede frem til sin vurdering om at droppe at føre sag mod Danske Banks ledelse.
Det afslog han dog med den begrundelse, at vurderingen er omfattet af tavshedspligt.
Det fik Rune Lund til at bede om et lukket møde, hvor flere oplysninger kunne blive fremlagt under mere diskrete former end et lukket samråd.
– Som lovgivende forsamling er det afgørende for, at vi kan passe vores arbejde, at vi kan få adgang til de nødvendige oplysninger.
– Og det står stadig uklart for mig, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre at rejse en fit and proper-sag mod Danske Banks ledelse, sagde han.
Rasmus Jarlov kvitterede ved at sige, at han naturligvis stod til rådighed i det omfang, det var muligt.
Selv om Finanstilsynet ikke har rejst sager mod Danske Bank, så betyder det ikke, at bankens ledelse nødvendigvis slipper for straf i sagen om hvidvask i den estiske afdeling.
Både Bagmandspolitiet og flere udenlandske myndigheder er i gang med at undersøge, hvad der rent faktisk er foregået i Estland og kan på den baggrund vælge at rejse sager mod banken.
/ritzau/
