Officielt: FCM sælger Jess Thorup til Gent

    Jess Thorup skal fremover stå i spidsen for den belgiske klub KAA Gent.

    FC Midtjylland bekræfter onsdag på klubbens hjemmeside, at den har solgt cheftræneren gennem godt tre år til Gent.

    Den 48-årige træner har indgået en treårig aftale med Gent.

    – Det har været fantastisk for både min familie og jeg at blive en del af FCM-familien, og mit skifte skal ses som et tilvalg af en drøm og bestemt ikke et fravalg af FC Midtjylland, siger Jess Thorup til FCM’s hjemmeside.

    /ritzau/