Det var en mistanke om, at fire personer var ved at købe ind til fremstilling af sprængstof, som i august fik PET og politiet til at gå i aktion i Tingbjerg i København.
For få dage siden blev sigtelserne dog opgivet. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for mistanken, oplyser Københavns Politi onsdag.
Siden anholdelserne i august har sagen været hemmeligholdt af politiet. Men onsdag oplyser man altså om baggrunden – og at sagen opgives.
/ritzau/











