S-togene kører igen med begrænset drift efter nedbrud

    I godt en time holdt S-togene tirsdag eftermiddag stille på den centrale strækning mellem Københavns Hovedbanegård og Vesterport.

    Det skyldes, at et S-tog brød sammen mellem de to stationer.

    S-toget var fyldt med passagerer og skulle tømmes. Ved 17.30-tiden oplyser DSB, at det havarerede tog også er blevet fjernet.

    Der er dog stadig forstyrrelser i S-togsdriften. Således er linje A og E de eneste to linjer, der kører mellem Københavns Hovedbanegård og Svanemøllen.

    Linje A, B, C og E kører hvert 20. minut, mens linje Bx og H er aflyst.

    /ritzau/