Det er positivt, at justitsministeren nu vil hæve eller fjerne forældelsesfristen på voldtægter, men det er bare ikke det, der er mest behov for. Det mener Hanne Baden Nielsen, daglig leder på Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet.
– Vi ved, at der er nogen, der går og gemmer på det i længere tid. I de tilfælde vil det være positivt, at de kan få fortalt deres historie. Men jeg tror, det er en af de lavthængende frugter, og krudtet kunne godt have været brugt anderledes, siger hun.
– Jeg synes nærmere, der er behov for, at man ser på de sager, der bliver anmeldt og får lavet nogle rammeaftaler for politiet, så de bliver behandlet ens. Det er nemlig et problem i dag.
I dag er forældelsesfristen for voldtægter på 10 år og 15 år i særligt grove tilfælde. Men lørdag fremlagde Justitsminister Mette Frederiksen (S) et ønske om at hæve eller helt fjerne forældelsesfristen.
Men ifølge Hanne Baden Nielsen, er der i højere grad behov for, at politiet får nogle rammer, som kan sikre en ensartethed i behandlingen af voldtægtssager.
I dag oprettes mange som såkaldte undersøgelsenumre, hvilket betyder, at sagen, hvis den henlægges, forsvinder ud af statistikkerne og lukkes, uden at politiets jurister gennemgår efterforskningen.
– Der bør være nogle rammer for indholdet af undersøgelsesnumrene og for, hvilke sager, man gør hvad med. I dag er der faktisk ret stor uklarhed om det område, siger Hanne Baden Nielsen.
– Det kan godt være, at man ikke kan føre sagen til retten, og at den henlægges. Men jeg mener, at man skal sikre sig, at alle sager bliver gennemgået af en jurist og ikke kun af politiet, inden man lukker dem.
Ifølge Det Kriminalpræventive Råd anmelder 350-450 personer årligt en voldtægt. Men det anslås, at omkring 3.000 personer årligt udsættes for tvangssamleje eller forsøg på det.
/ritzau/
