Mand befamlede 12-årig pige på brysterne


    En kun 12-årig pige blev tirsdag befamlet på brysterne og i skridtet af en fremmed mand i et venterum på Karlslunde S-station.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

    Tirsdag kl. 1138 fik politiet en anmeldelse fra moderen til en 12-årig pige fra Karlslunde, som havde betroet sig til hende om et tilfælde af blufærdighedskrænkelse dagen før. Den 12-årige var mandag eftermiddag kørt med S-toget til Karlslunde S-station, hvor hun steg ud af toget og satte sig på en bænk på busholdepladsen kl. ca. 1630.

    I ventetiden satte en ung mand sig også på bænken og tilbød hende en cigaret. Hun afslog, hvorefter manden lænede sig ind over den 12-årige og befamlede hende både på brysterne og i skridtet. Pigen løb fra stedet og så ikke, hvor den unge mand forsvandt hen.

    Først i løbet af tirsdagen havde pigen betroet sig til sin mor, som herefter anmeldte sagen til politiet. Gerningsmanden blev beskrevet som: mand, dansk, ca. 18 år, lyst kort hår, iført beige arbejdsbukser.

    Lokalpolitiet i Karlslunde hører gerne fra personer, der har bemærket gerningsmanden ved Karlslunde S-station, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Kontakt politiet på tlf. 114.