Officielt: Krohn-Dehli i drømmeskifte


    Fodboldspilleren Michael Krohn-Dehli skifter fra Celta Vigo til Sevilla på en kontrakt, der løber i to år.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

    Det bekræfter Sevilla på klubbens hjemmeside.

    Den spanske klub, der i sidste uge vandt Europa League for andet år i træk, henter danskeren på en fri transfer.

    Michael Krohn-Dehli, der fylder 32 år på lørdag, havde kontraktudløb hos Celta efter den netop overståede sæson.

    Landsholdsspilleren har været i Celta i tre år. Før det spillede han for Brøndby.

    /ritzau/