Det er allerede kommet frem, hvordan drenge på det nordsjællandske børnehjem Godhavn i 1960’erne blev udsat for omfattende mishandling. Frygten er, at de ikke var de eneste.
Det skriver Berlingske torsdag.
Avisen har talt med en række forskere på området, som af hensyn til de mishandlede drenge på Godhavn og den generelle samfundsforståelse ønsker, at fortiden i de danske børnehjem skal undersøges til bunds.
En af dem, der ønsker en kulegravning ligesom i “Godhavnsrapporten” fra 2011, er Jacob Knage Rasmussen, museumsinspektør ved Svendborg Museum og medforfatter til flere rapporter om dansk forsorgshistorie.
– De tidligere anbragte har pokkers svært ved at få hul på deres egen historie. De har
oplevet ikke at blive troet på, og det har forfulgt dem op gennem livet. Selv om der også er mange positive historier, var det, der skete på Godhavn, ikke noget særsyn.
– Vi hører i vores forskning beretninger om svigt, verbale overgreb, følelsen af at være ladt i stikken, fysiske overfald, siger Jacob Knage Rasmussen til Berlingske.
En anden, der støtter tanken om at undersøge fortiden hos børnehjemmene, er Lisbeth Zornig fra Huset Zornig. Hun var selv anbragt som barn.
– Historieskrivningen om de anbragte børn er tynd. Der er rigtigt meget holdning og meget lidt viden om, hvad der virker og hvorfor, siger Lisbeth Zornig til Berlingske.
Socialminister Manu Sareen (R) har ikke villet lade sig interviewe af avisen, men skriver blandt andet i en e-mail til Berlingske, at “vi skal selvfølgelig altid prøve at forstå og lære af historien”.
Manu Sareen kan dog ikke sige over for avisen, om der er behov for flere undersøgelser af området.
Berlingske skriver, at der ifølge Forsorgsmuseet ved Svendborg Museum i dag lever 200.000 danskere, som i deres barndom har været anbragt uden for hjemmet.
/ritzau/
