Person fundet druknet ved Kolding


    En person er tirsdag morgen blevet erklæret død i en drukneulykke i vandet ud for Sønder Stenderup ved Kolding.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

    Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Ritzau.

    – Vi fik anmeldelsen klokken 06.46. Der er en båd, der ligger med bunden i vejret.

    – Der er en, der er død, siger vagtchef Jørn Lindhardt.

    Han har endnu ikke fået yderligere oplysninger om ulykken, og det er dermed uvist, hvem den omkomne er.

    – Jeg ved bare, at lægen lige har erklæret den pågældende død, fortæller Jørn Lindhardt.

    /ritzau/