Lørdag aften fandt et skuddrama sted i den lille by Würenlingen i det nordlige Schweiz, hvor flere mennesker mistede livet.
Det skriver den regionale avis Aargauer Zeitung.
Skudepisoden foregik omkring klokken 23, hvor naboer hørte skud og tilkaldte politiet.
Politiet kan indtil videre ikke fortælle meget, bortset fra at alle omkomne er voksne, og at ligene blev fundet i og omkring et hus på Langackerweg i den lille by med 4300 indbyggere.
Politiet har hele natten arbejdet på stede, og forventer at afholde et pressemøde søndag eftermiddag.
/ritzau/