IT-giganten Apple leverede mandag et kanonregnskab, der overgik selv de mest positive analytikeres forventninger.
Årets første kvartal gav således et overskud på 13,6 milliarder kroner, hvilket var en stigning på 33 procent ifølge nyhedsbureauet AFP. Resultatet er det bedste nogensinde fra virksomheden i regnskabsårets andet kvartal.
Apple har ifølge Reuters solgt rekordmange iPhones, 61,2 millioner, og haft en samlet omsætning på 58 milliarder dollar (400 milliarder kroner).
Salget af Mac-computere satte ligeledes rekord med 4,6 millioner styks.
Det er især salget af de to produkter, der har pyntet på regnskabet.
/ritzau/