Retten i Odense varetægtsfængslede mandag tre rumænske kvinder efter et grundlovsforhør. Kvinderne er sigtet for tricktyveri, men de nægter alle, at de er skyldige.
Det oplyser politiet mandag i en pressemeddelelse.
Kvinderne er fængslet frem til den 21. maj 2015, hvor sagen forventes afgjort.
Retten henviste som begrundelse for varetægtsfængslingen til, at der er behov for at sikre de sigtedes tilstedeværelse under sagen og for at sikre muligheden for at effektuere en eventuel udvisning. En af de fængslede kærede afgørelsen til Østre Landsret.