Politikernes MRSA-plan er lidt som at slå i en dyne. For problemet med den ubehagelige bakterie bliver ikke løst, før der bliver sat mere omfattende mål.
Det vurderer professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet og overlæge ved Odense Universitetshospital, Hans Jørn Kolmos.
Han anser aftalen på området, der blev indgået af Folketingets partier torsdag aften, som uambitiøs.
-At antibiotikaforbruget skal ned med 15 procent er ikke et særligt ambitiøst mål. Det batter ikke rigtig noget. I virkeligheden skal det nok skæres ned med 90 procent. Det gør man selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden, men man kunne tage 15 procent om året i en årrække, siger Hans Jørn Kolmos til Ritzau.
Fødevareminister Dan Jørgensen (S) er glad for den nye aftale, der skal forhindre udviklingen af resistens på grund af grisestaldenes nuværende høje antibiotikaforbrug.
Men vil man virkelig MRSA-problemet til livs, skal man trykke på flere knapper end den, hvor der står antibiotika.
– Tager man de venlige briller på, er aftalen bedre end ingenting, men den rykker ikke noget væsentligt. Reduktionen er for lille, og man har ikke taget hånd om at gribe ind over for handel med levende smittede dyr. Det er jo nok det, der spreder MRSA allermest, siger Hans Jørn Kolmos og tilføjer:
– Det nytter ikke at gøre en stald ren, hvis man køber nye, smittede dyr. Hvis man virkelig vil ændre noget, skal man være mere ambitiøs med at reducere både antibiotika- og zink-forbruget i staldene og gøre noget ved handel med smittede dyr. Så havde vi haft noget, der hang sammen, men det har man undladt.
Ifølge erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer er barren dog allerede sat så højt, at det bliver “meget svært” at nå handlingsplanens mål om en yderligere reduktion.
Fra 2009 til 2014 er antibiotikaforbruget reduceret med omkring 17 procent i de danske svinebesætninger. Det nye mål er, at forbruget skal yderligere 15 procent ned fra 2014 til 2018.
Dette vil resultere i en samlet reduktion på godt 30 procent siden 2009.
/ritzau/
