Nye kampe i Ukraine: En soldat dræbt og seks såret


    En ukrainsk soldat har mistet livet, og seks andre er såret, efter prorussiske separatisters angreb i den østlige del af landet, oplyser en militær talsmand i hovedstaden Kijev mandag.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

    En våbenhvile er formelt set fortsat gældende, selvom den blev krænket massivt i tiden efter forhandlingerne, der fandt sted i den hviderussiske hovedstad, Minsk, hvor en fredsplan blev underskrevet i februar.

    Den ukrainske hær og de prorussiske separatister har de seneste dage gensidigt beskyldt hinanden for angreb.

    Der har ellers været mere roligt i den østlige del af Ukraine de seneste måneder.

    /ritzau/Reuters