Brand på russisk atomubåd: Værft vil ikke kommentere


    En russisk atomubåd er i brand på et skibsværft i den nordlige russiske provins Arkhangelsk, siger politikilder til det russiske nyhedsbureau RIA.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    På skibsværftet siger en talsmand, at “værftet endnu ikke er klar” til at kommentere meldingen.

    Der er ingen oplysninger om tilskadekomne.

    Russiske nyhedsbureauer citerer kilder for, at der ikke er våben om bord på ubåden.

    Branden skal være opstået under svejsning, hvor noget isoleringsmateriale er blevet antændt.

    Nyhedsbureauet Tass skriver, at atomubådens reaktor blev lukket ned, før branden brød ud.

    Arkhangelsk ligger godt 600 kilometer øst for den finske grænse.

    /ritzau/Reuters