– Jeg tror, at imamer kan have mulighed for at påvirke nogen i den rigtige retning, men der er også mange religiøse unge, som slet ikke lytter til imamer. Så det er rigtig svært at sige, hvilken effekt imamer i de danske fængsler vil have, siger terrorforsker Magnus Ranstorp. Arkivfoto
Der er både argumenter for og imod at tilknytte imamer i de danske fængsler.
Det mener terrorforsker Magnus Ranstorp, der står i spidsen for en ekspertgruppe i Københavns Kommune, der beskæftiger sig med den danske indsats mod radikalisering.
– Jeg tror, at imamer kan have mulighed for at påvirke nogen i den rigtige retning, men der er også mange religiøse unge, som slet ikke lytter til imamer. Så det er rigtig svært at sige, hvilken effekt imamer i de danske fængsler vil have, siger han.
Der er flere ting, der skal overvejes, hvis man beslutter sig for at tilknytte flere imamer til landets fængsler, mener Magnus Ranstorp.
– Imamerne skal have den rigtige baggrund. Man bliver nødt til at sikkerhedstjekke dem og sørge for, at man tilknytter imamer, der kan nå ud til de unge, siger han og tilføjer:
– Jeg mener heller ikke, at det nødvendigvis behøver være imamer. Det kan også være folk fra samme miljø, der forstår de unge og kan ryste dem i deres tro.
I Frankrig og Belgien har man eksperimenteret med at tilknytte imamer i fængslerne, men Magnus Ranstorp mener ikke nødvendigvis, at man skal lade sig inspirere af deres tiltag.
– Frankrig og Belgien har store problemer med overfyldte fængsler. De har få exitprogrammer og mangler den kombinerede tilgang, som de nordiske lande har, siger han.
Magnus Ranstorp fremhæver netop en kombineret tilgang som en god løsning.
– Imamer kan godt være til hjælp, men det kan socialrådgivere og psykologer også. Så løsningen kan være en kombination af begge dele.
– Men jeg synes, at man skal afprøve tiltaget stille og roligt og se, hvordan det fungerer, inden man ruller det helt store program ud, siger Magnus Ranstorp.
/ritzau/
