Det har hidtil været fremme, at Kriminalforsorgen har foretaget 39 indberetninger til Politiets Efterretningstjeneste (PET) om radikaliserede fanger i landets fængsler siden 2012.
Men efter at Kriminalforsorgen ligesom en stribe andre myndigheder nu har afleveret en redegørelse til Justitsministeriet om terrorangrebet i København i februar, så er det tal nu vokset til “omkring 60”.
Det fastslog justitsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde om redegørelserne torsdag aften.
Men selvom tallet altså nu er noget større, så mener ministeren, at de 60 indberetninger fra fængselsvæsnet siden 2012 – hvor tusindvis af fanger hvert år passerer gennem systemet – kan indikerer, at noget er blevet overset.
– Når der kun har været 60 indberetninger siden 2012, så kunne det være et tegn på, at der måske er noget, der ikke er blevet indberettet, siger hun.
– Det kan vi ikke vide, men jeg kan lige så godt sige det direkte: jeg vil hellere have en indberetning for meget til PET, end en indberetning for lidt.
– Det tal indikerer måske, at barren har været sat for højt i Kriminalforsorgen, fordi vi ved også fra andre lande, at der sker en radikalisering i, og vi har grupperinger i de danske fængsler, som på en eller anden måde går i retning af noget radikalt, siger hun.
Justitsministeren vil nu – som ét af i alt 11 tiltag – have Kriminalforsorgen til at etablere klare procedurer for sine indberetninger til PET.
Og faktisk er der allerede sket noget, viser ministerens liste over de kommende 11 tiltag:
“Allerede umiddelbart efter terrorangrebet blev indberetningsproceduren til PET ændret med fokus på større sammenhæng”, hedder det.
Netop Kriminalforsorgens indberetninger om radikaliserede fanger er blevet aktuelt, fordi den formodede gerningsmand bag terrorangrebet i København, Omar El-Hussein, var en af de relativt få, som fængselsvæsnet advarede PET om.
Hvad indberetningen konkret gik på, hvordan den var formuleret, og om der eventuelt også var andre myndigheder, der hævede det røde flag omkring den formodede gerningsmand, kan offentligheden ikke få svar på.
Det skyldes, at oplysningerne omkring El-Hussein er stemplet som “personfølsomme”.
/ritzau/
