Islamisk Stat tager skyld for angreb ved museum


    I en lydoptagelse, som Islamisk Stat angiveligt står bag, tager den militante gruppe skylden for onsdagens blodige angreb i Tunesien.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    I lydoptagelsen roser Islamisk Stat de to mænd, der udførte angrebet, og kalder dem “riddere af Den Islamiske Stat”.

    De to bevæbnede mænd, der angreb turister ved museet, nåede at dræbe 20 udlændinge, en civil tuneser og en tunesisk politibetjent, inden de selv blev dræbt af tunesiske sikkerhedsstyrker.

    Tidligere på dagen offentliggjorde den tunesiske premierminister, Habib Essid, navnene på de to mænd, som udførte angrebet: Yassine Abidi og Hatem Khachnaoui.

    I Tunesien har der gennem noget tid været frygt for, at Islamisk Stat skulle få fodfæste. Gruppen er til stede i et af Tunesiens nabolande, Libyen, hvor den har gennemført flere angreb og blandt andet henrettet 21 kristne egyptere, der arbejdede i Libyen.

    /ritzau/Reuters