Tre britiske teenagere på vej til Syrien blev stoppet


    Tre britiske teenagedrenge, der er mistænkt for at ville slutte sig til Islamisk Stat (IS), er ankommet til London, efter at de er deporteret fra Tyrkiet, siger en tyrkisk embedsmand.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    De tre drenge blev tilbageholdt af de tyrkiske myndigheder i Istanbul, efter at briterne havde givet informationer om deres planer videre.

    De tre tilbagesendte personers navne er ikke blevet oplyst. De blev tilbageholdt af de tyrkiske myndigheder fredag, siger tyrkiske kilder. To af dem kom til Tyrkiet via Spanien.

    Deres tilbageholdelse kommer efter, at tre britiske skolepiger i sidste måned kom til Tyrkiet, hvorfra de menes at have sluttet sig til Islamisk Stat i Syrien.

    De britiske sikkerhedstjenester anslår, at over 600 briter er rejst til Syrien eller Irak for at slutte sig til militante grupper. Blandt dem er en mand, der er blevet kendt som “Jihadi John” efter at han har halshugget bagbundne fanger på videoer fra IS.

    Hundredvis af andre europæere har også sluttet sig til Islamisk Stat eller lignende grupper, og der er frygt for, at det vil føre til radikalisering og angreb i de europæiske lande.

    Tyrkiet er tidligere blevet kritiseret for at have al for dårlig kontrol med dets grænser til Syrien og Irak, mens tyrkerne til gengæld har kritiseret europæerne for ikke at stoppe unge, der var på til Mellemøsten for at blive jihadister.

    /ritzau/Reuters