Grækenland er parat til at bede Kina om hjælp


    Hvis ikke Grækenland får en ny aftale med eurozonen om tilbagebetaling af landets gæld, så vil det altid være muligt at rette øjnene et andet sted hen, lyder det fra den græske forsvarsminister, Panos Kammenos.

    – Det, vi ønsker, er en aftale. Men hvis ikke der er en aftale, og hvis vi oplever, at Tyskland forbliver med at stå fast og ønsker at splitte Europa, så har vi en forpligtelse til at sætte plan B i værk, siger han til græsk tv tidligt tirsdag.

    – Plan B handler om at skaffe finansiering fra en anden kilde. Det bedste ville være fra USA, men det kunne også være Rusland, det kunne være Kina eller andre lande, siger Kammenos.

    /ritzau/Reuters