Alene det, at fire stats- og regeringsledere de seneste dage har ført samtaler om at opnå fred i Ukraine, er en succes
Det siger lektor ved Forsvarsakademiet og kender af Ukraine Claus Mathiesen, nu da præsidenterne for Rusland, Ukraine og Frankrig og den tyske forbundskansler har aftalt at mødes onsdag for at prøve at få en fredsaftale på plads.
Forud for topmødet i den hviderussiske hovedstad, Minsk, skal de dog nå til enighed om en række punkter, som ifølge Ruslands præsident, Vladimir Putin, har været “diskuteret intenst den seneste tid”.
De fire leder håber onsdag at kunne få genoplivet Minsk-aftalen, som blev indgået mellem Ukraine og de prorussiske separatister i den østlige del af landet for fem måneder siden, men som aldrig for alvor er implementeret.
– Jeg vil kalde det en ny-lappet Minsk-aftale, men der er flere store knaster, man får svært ved at blive enig om, siger Claus Mathiesen og fortsætter:
– For eksempel det helt elementære om, hvor linjen, der skiller parterne ad, skal løbe henne. Hvor den linje vil blive lagt, vil danne grundlag for inddelingen af selvstyreområdet.
Minsk-aftalen fra september omfattede blandt andet en våbenhvile og delvist selvstyre i separatisternes højborge Donetsk og Lugansk, som udgør den ukrainske del af Donbass-regionen, der sprogligt og kulturelt har tætte bånd til Rusland.
Claus Mathiesen opremser flere store knaster, som der skal styr på inden topmødet onsdag. Blandt andet vil Rusland kræve, at en eventuel fredsbevarende styrke i Ukraine skal være russisk eller indeholde russiske enheder.
Og så er der spørgsmålet om Ukraines status, som Rusland ifølge lektoren kræver skal være “alliancefrit” eller neutralt. Altså uden tilknytning til EU, Nato eller andre vestlige organisationer.
Foreløbig er det dog for tidligt at vurdere, om det vil lykkes at få en aftale på plads.
– Jeg vil håbe, at man kommer til at stå med noget. Ellers har man ingenting. Men om det bliver mere substantielt eller holdbart end noget, man har haft hidtil, det har jeg mine tvivl om.
– Man har ikke det helt store ambitionsniveau med i byen, og det kan være fornuftigt nok. For årsagen til, at Minsk-aftalen brød sammen, var, at separatisterne mødte op med nye territorialkrav, siger Claus Mathiesen.
/ritzau/
