Ukraine er ikke endestationen for Ruslands præsident, Vladimir Putin, som også vil sætte Natos viljestyrke på prøve i de baltiske Nato-lande Estland, Letland og Litauen.
Det advarer Natos tidligere generalsekretær Anders Fogh Rasmussen om i fredagens udgave af den britiske avis, Daily Telegraph.
Interviewet bliver bragt samme dag, som den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den franske præsident, François Hollande, er i Moskva for at forhandle med Putin om en mulig løsning på Ukraine-krisen.
– Det handler ikke om Ukraine. Putin vil genskabe Ruslands tidligere stilling som stormagt. Det er højst sandsynligt, at han vil intervenere i Baltikum for at teste Natos artikel 5, siger Anders Fogh Rasmussen om Natos solidaritetsklausul.
Nato betragter med artikel 5 et militært angreb på ét Nato-land som et angreb på alle medlemslande. Artiklen er kun aktiveret én gang i Natos 66 år – efter terrorangrebet 11. september 2001 på USA.
– Putin ved, at han besejres, hvis han krydser den røde linje og angriber en Nato-allieret. Det kan vi være helt sikre på. Men han er specialist i hybrid krigsførsel, siger Fogh.
Han henviser til, at der i forvejen er bekymring for, at Rusland kan skabe en uklar konflikt i Estland eller Letland, hvor der bor store russiske mindretal.
Det kan ske med “små grønne mænd” uden militære kendetegn for at skjule interventionen. På den ukrainske Krim-halvø dukkede der sidste forår før Ruslands annektering prorussiske soldater op i uspecificerede uniformer.
Natos jagerfly som de danske F-16 stoppede i 2014 150 russiske overflyvninger af de baltiske landes luftrum.
Dagen efter at forsvarsalliancen vedtog at nedsætte et såkaldt brandkorps, efterlyser Anders Fogh Rasmussen en hurtig reaktionsstyrke, som kan handle på 48-72 timer.
– Nato-landene har på fem år beskåret forsvaret med 20 procent – nogle med 40 procent – mens Rusland har øget budgettet med 80 procent. Aggressionen i Ukraine er et wake-up call, siger den tidligere danske statsminister.
/ritzau/
