Nyt rentedump til boligejerne: 1,5 procentslån er åbent


    De mange rentenedsættelser fra Nationalbanken sætter nu endnu engang en lavere standard for renteniveauet på danske boliglån.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Således har Nykredit valgt at åbne en 30-årig realkreditobligation med afdrag til en rente på blot 1,5 procent.

    Obligationen skal bruges til udlån i Nykredit og datterselskabet Totalkredit, og den kan dermed blive udgangspunktet for fremtidige boliglån.

    Det er kun lidt mere end en måned siden, at Nykredit indførte toprocentslånet, som dengang blev beskrevet som “historisk”.

    Men siden har Nationalbanken fire gange sænket renten på indskudsbeviser med i alt 0,70 procentpoint.

    Senest blev renten sænket torsdag med virkning fra fredag, således at den nu er negativ med trekvart procent.

    /ritzau/