TV: Nyt gidseldrama tre fanget på posthus


    Der er taget gidsler på et postkontor i en forstad til Paris, oplyser fransk politi ifølge AFP.

    Like localeyes.dk på Facebook

    Foreløbig er der ingen meldinger om, hvorvidt gidseltagningen har noget at gøre med sidste uges angreb mod den satiriske ugeavis Charlie Hebdo.

    Ifølge franske medier er der tilsyneladende tale om en mand, der holder tre personer som gidsler.

    Ifølge radiostationen RTL er gidseltageren bevæbnet med et Kalasjnikov-gevær, en pistol og flere granater.

    Den mistænkte, som har opgivet sin identitet over for politiet, er i forvejen kendt for mindre kriminalitet, rapporterer RTL.

    Omstændighederne omkring gidseltagningen er endnu uklare, men flere vidner har lagt billeder ud på sociale medier, der viser et stort politiopbud i området.

    /ritzau/AFP